|
NB: DENNE VIN FÅR HELE 3 GLAS I GAMBERO ROSSO 2010!
Rødvin: Vino Nobile di Montepulciano, 2006.
Nettoindhold: 0.75 Liter.
Alkoholindhold: 14 %.
Mindst holdbar til og med: 2014.
Vino Nobile di Montepulciano, den ædle vin fra Montepulciano, er en af Toscanas og Italiens berømteste og mest historiske vine. Og efter at have ført en lidt omtumlet tilværelse er den de sidste 20 år atter blevet en af Italiens betydeligste vine.
Vingården Podere le Bérne, drives af den unge universitetsuddannede ønolog Andrea Natalini, og i produktionen af hans fantastiske vine assisteres han af Paolo Vagaggine, som er en meget berømmet ønolog. Gården har kun ca. 6 ha tilplantet med druer, hvilket giver en produktionen på ca. 20.000 flasker.
Le Bérne´s vinmarker ligger i ca. 350 meters højde over havet, i den del af Montepulciano som hedder Cervognano, hvilket er to ting som tilsammen indikerer, at her er muligheden for at fremstille noget af det absolut bedste Vino Nobile.
Denne vin er lavet på en druesammensætning bestående af 97% sangiovese (prugnolo gentile) og 3% colorino, høstudbyttet er max. 5000 kg pr. ha.
Høsten foregår i den anden uge af oktober, og når druerne begynder at gære, hældes druesaften hele tiden over kvaset, således at der er en lang og grundig kontakt mellem druesaften og skindet. Derefter gærer druerne færdigt i stilhed ved en max. temperatur på 30 grader.
Så skal vinen lagre på egetræ i 24 måneder, hvilket sker i 2500 liters tønder af slovensk eg (60%), og i franske barriques (40%). Endelig hviler vinen på flaske i minimum 6 måneder før den udbydes til salg.
Denne Vino Nobile er fremstillet i 2006. Den har en solid flot rubinrød farve, og en intens duft med strejf af læder, kirsebær og vanilje.
Smagen er meget rig, fuld og rund.
Vinen er særdeles velegnet til det lidt bedre måltid, gerne hvori indgår stegt kød, det være sig rødt eller hvidt, vildt, samt alle slags oste. Helt fantastisk godt klæder den en lokal lagret fåreost, Pecorino di Pienza. Men det er så absolut en vin som gør sig godt foran brændeovnen, når man stirrer ind i flammerne og undrer sig over, hvor godt tilværelsen kan flaske sig....
Kan gemmes 8 - 12 år fra høsttidspunktet.
|