|
Rødvin: Orcia DOC, 2007.
Nettoindhold: 0.75 Liter.
Alkoholindhold: 14,5 %.
Mindst holdbar til og med: 2015.
Vi kom i kontakt med Marco Capitoni gennem en italiensk veninde, som er sommelier og meget begejstret for Marcos vine. Vi besøgte ham og blev begejstrede for både vinen og den dybe passion som Marco og hans kone Antonella nærer for vindyrkning og deres gård.
Som sig hør og bør i Toscana ligger gården efter nogle kilometers kørsel på grusvej, og selvfølgelig kører man gennem en smuk cypres-allé! Gården ligger udenfor Pienza, 464 meter over havet. For 4-5 millioner år siden var dette område havbund, og Marco viste os en stor samling af fossiler, som han ofte finder på sine marker. Han fortalte os, at hans vin deltog i en blindsmagning i Verona. Sommelieren udtalte: "Jeg kender ikke vinen, men den kommer var Orcia-dalen. Jeg kan smage salt"!
Denne Orcia DOC er lavet på 80 % Sangiovese og 20 % Merlot. Vores egne smagsløg er ikke forfinede nok til at kunne smage det nævnte salt fra fordums tider, men mørke bær og en let krydret smag samt en indbydende duft og farve går vi ikke fejl af.
Vinen er lagret 12 måneder på barrique og yderligere 12 måneder på flasken.
Dette er i høj grad en vin til alle italienske retter - og såmænd også danske!
|