|
Rødvin: Stiglianese II, Igt 2005.
Nettoindhold: 0.75 Liter.
Alkoholindhold: 13%.
Mindst holdbar til og med: 2015.
Denne super-toskaner er fremstillet af 100% Sangiovese.
Vinene fra Fontanelle fremstilles af 3 brødre, som egentlig har det som bi-erhverv. Først og fremmest opdrætter de svin, de for Toskana så berømte sort svin, cinta senese. Og af disse svin fremstilles en lang række lækre produkter, skinker, pølser o.s.v. Imidlertid har familien i flere generationer fremstillet vin, men først i forbindelse med renoveringen af familiens vinkælder, er de begyndt at aftappe på flasker, hvor den første årgang var 2001. Familiens vinkælder er i øvrigt et kapitel for sig, den befinder sig i og under den gamle byport i den lille smukke middelalderby, Chianciano Terme. Lokalerne er således adskillige hundrede år gamle, og skulle vejen falde forbi, bør man unde sig den kæmpe-oplevelse, at aflægge brødrene et besøg. Men vær forberedt på at bruge et par timer på det, for deres engagement og entusiasme gør, at man ikke kommer ud af døren lige med det samme....
Denne elegante vin er fremstillet i 2005. Druerne er plukket på marker som vender mod syd-sydvest, i 500 - 530 meters højde. Efter en nænsom presning er mosten gæret ved 28 grader og macerationen sammen med kvaset, varer 18 - 19 dage. Herefter er vinen lagret på små franske barriques i 15 måneder. Endelig skal vinen hvile mindst 8 måneder på flaske, før den frigives.
Duften er spækket med toner af krydderier og mørke bær, levende og kompleks.
Smagen er meget fyldig, blød og glat, og meget vedholdende. Det er en yderst drikkevenlig vin, som passer fint til en rød bøf, eller en stille stund til eftertænksomhed.....
|